Developer Site Enter Mond.dk to shop

Blog categories

Vi søger butikschef til vores kommende konceptbutik i Århus

Vi søger butikschef til vores kommende konceptbutik i Århus

Vil du være med til at ændre måden mænd køber herretøj på og kunne du tænke dig at stå i spidsen for en jysk herretøjs revolution så læs med her!

Du vil blive ansvarlig for vores nyeste koncept butik i Århus, og vil blive taget med på råd i alt hvad der omhandler butikken. Derfor er et stort netværk og kendskab til Århus en nødvendighed.

Du vil komme til at arbejde med Danmarks førende Custom Tailoring koncept, hvor vi blander klassisk Made To Measure med moderne 3D teknologi. Derfor vil tidligere erfaring med M2M være en stor fordel, ligesom erfaring og viden indenfor klassisk herremode er forventet.

Som vores drømmekandidat er du detaljeorienteret, perfektionistisk og initiativrig. En handlingsmand der tør at tage ansvar og stå ved sine handlinger. Du nøjes ikke med at gå en ekstra meter - men derimod 10 - når det handler om kundeservice. Du er en gentleman med stort G som også kan finde ud af at drikke en kold fyraftensøl og i det hele taget sørge for god stemning og et afslappet arbejdsmiljø hvor kunden er i centrum.

Du vil få ansvar for et mindre team af ansatte.

 

Her er et par stikord som passer på dig:

  • Erfaring med MTM
  • Erfaring som butikschef
  • Stærkt kendskab til og stort netværk i Århus
  • Blik for detaljen
  • Viden om klassisk herretøj og interesse for herremode
  • Let omgængelig med flair for kundeservice og salg
  • Ansvarsfuld
  • Begge ben på jorden

 

Du taler naturligvis både dansk og engelsk og alm. kørekort er en fordel.

Fuldtid med forventet start 1/9 2015

Send CV og ansøgning til info@mond.dk. Hvis du har spørgsmål så ring til os på 30 95 90 48.

Posted on 2015-01-29 Home, Nyheder