Developer Site Enter Mond.dk to shop

 

PROCESSEN

 

Valg af metervare

Når du skal designe dit nye skræddersyede jakkesæt, er det metervaren der udgør grundpillen. 
Vi benytter metervarer fra de mest anderkendte producenter såsom Vitale Barberis Canonico, Cerruti 1881, Ariston, Scabal og Holland & Sherry m. fl.

Vitale Barberis og Cerutti er begge beliggende i den smukke italienske Biella region som med sine mange vandressourcer, ligger optimalt i forhold til vaskning og forarbejdning af ulden. Siden 1800-tallet har Biella regionen været garant for metervarer af højeste kvalitet.

Scabal og Holland & Sherry er begge klassiske engelske stofproducenter som er fast inventar på legendariske Savile Row, gaden med Londons klassiske herreskrædderier.

   
 

Detaljer

Med vores Custom Tailoring program har du en bred vifte af muligheder når du skal designe dit eget jakkesæt. 

Udover antal knapper, slidser, lommer og reverstype, har du også en masse kontrastmuligheder.
Du kan for eksempel vælge knaphuller i kontrastfarver, perlemorsknapper, inderfoer i kontrastfarve, udvendige stikninger mm.

Dine personlige initialer på indersiden af jakken, de åbne knaphuller på ærmet og den perfekte pasform, er alt sammen med til at vidne om at dette jakkesæt ikke blot er en stangvare, men lavet efter dine mål og præferencer.


Det fulde designudvalg kan opleves i butikken.

3D Bodyscanning/Fitting

Hos Mond of Copenhagen tilbyder vi som de eneste i Danmark at lave skræddersyede jakkesæt og skjorter baseret på revolutionerende 3D bodyscanning teknologi.

Med vores 3D scanner er vi i stand til at kortlægge kundens kropsform, og udtrække over 400 forskellige mål med en præcision som selv den mest rutinerede skrædder ikke kan efterligne.

Selve scanningen er ganske harmløs og tager ca. 30 sekunder at gennemføre. Resultatet er en komplet gengivelse af  kundens kropsmål, holdning og eventuelle skavanker.
Udover et bodyscan, afprøver vi også forskellige fittingsæt for at fange dine præferencer i forhold til ærmelængde, vidder mm.

 
 

Garanti for pasform

Det vigtigste ved et skræddersyet jakkesæt er pasformen.

Når du kommer ind og afhenter dit jakkesæt, prøver du det på i butikken, så vi kan sikre os, at alt sidder som det skal. Er der behov for at lave tilretninger, gør vores in-house skrædder naturligvis det, på vores regning. Ændringerne bliver opdateret på din måleprofil, således at vi altid har dine perfekte mål til fremtidigt brug.

MOND of Copenhagen lever af tilfredse kunder. Derfor garanterer vi et jakkesæt med perfekt pasform, så du bliver glad, og kan føle dig tilpas i dit nye skræddersyede jakkesæt.